Farvel - og på gensyn!
Efter en hel dag med ekstrem ambivalens har jeg besluttet mig for at vende tilbage til at bruge min oprindelige strandkurv – hvorfor skifte, når den har givet mig så megen fornøjelse? Jeg er så glad for den! Og desuden blev jeg aldrig 100% tilfreds med den nye strandkurvs layout.
Så, beklager ulejligheden, men fra i morgen ses vi igen ved min strandkurv. Hvad denne angår, vil jeg sætte den i kælderen. Og jeg håber ikke, jeg har brug for den igen.
På gensyn, folkens.
(foto: caitiebear912 @flickr.com)

Gode nyheder!
Efter dagligt at have belemret Blogger Supportteamet med mails siden sidst i maj, hvor jeg beklagede min nød over strandkurvens pludselige og katastrofale forsvinden, har de endelig kunnet hjælpe mig: den blev fundet i forholdsvis godt behold i går aftes efter næsten halvanden måned i ukendt bopæl. Den er vendt tilbage til http://strandkurv.blogspot.com/.
Iupiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii!!!!
Af en eller anden grund mangler der dog illustrationerne for de seneste måneder, som jeg bliver nødt til at finde igen. Det vil kræve intensive ”udgravninger” og minutiøs søgen, men det gør ikke noget.
Straks melder et dilemma sig: jeg er i syvsind, om jeg skal skulle bygge videre på den, som om intet var hændt, og lade erstatningsstrandkurven blive en midlertidig løsning, en pause, eller om jeg skulle fortsætte med den nye strandkurv.
Hvad synes I?

(foto: fantartsy @flickr.com)

Frisk frugt
Jeg elsker frisk frugt, især sommerfrugt som jordbær, ferskener og kirsebær. Dog undsiger jeg mig heller ikke et godt æble eller en appelsin i ny og næ. Men for fremtiden vil jeg være mere forsigtig med den frugt jeg køber og vil se godt efter produktinformationen: for amerikanerne har nu udviklet en konserveringsmetode, som holder frugten frisk i op til 12 måneder. Metoden hedder ”Smartfresh” og forhindrer frugten i at blive rynket og se gammel ud. Jeg tvivler på, at det er sundt, og jeg betvivler endnu mere, at det kan bevare frugtens friske smag… eller vitaminerne.

Afslutning (der er alligevel retfærdighed til)
Kan I huske, at jeg for nogen tid siden refererede en sag, som sårede min retfærdighedssans ret betragteligt om en urmager, som kom til at skyde og såre nogle røvere i selvforsvar under et bevæbnet røveri (det syvende til hans butik), og som risikerede at blive dømt for drabsforsøg samt betale en ikke ubetydelig erstatning til røverne for ”tort og svig og tabt arbejdsfortjeneste” under røveriet? Nå, jeg kunne ikke lade være med at bringe og fejre afslutningen her. Der er alligevel retfærdighed til, og retten var ikke så blind og lam, som man havde averteret: urmageren fik seks måneders ubetinget fængsel for ulovlig våbenbesiddelse, men domsmændene vurderede, at han handlede i nødværge. Og da han allerede har siddet i fængsel i syv uger, kommer han maks. til at sidde inde i 2 måneder. Og røverne, to serbere på 25 og 26 år, fik to års fængsel og udvisning i 10 år; så nu må de nøjes med at begå bevæbnede røverier i hjemlandet, så de kan se, hvordan de bliver behandlet dér!… Ofret, urmageren (på billederne), erklærede sig tilfreds med dommen.Anklageren derimod blev mindre tilfreds med denne afslutning og har forudset, at med denne dom vil Danmark – hvor stort set ingen har våben – få tilstande som i den amerikanske Vilde Vest.
Hvor pessimistisk og overdrevet!… ; )
Jeg må indrømme, at jeg ville blive mere forskrækket over den mere realistiske perspektiv, nemlig at de kriminelle på en eller anden måde næsten slap fri og ville stå tilbage med et grin i ansigtet.

“4 real”
Jeg skrev for nylig om forældrenes ambitioner på børnenes vegne. Sommetider viser denne tendens sig også ved de navne, de giver deres børn: ”Katja Veronika” lyder prangende. ”Brian” lyder af mangel derpå.
Og sommetider siger det her med navne mere om forældrene end om børnene, og det kan virke som om de ikke overvejer konsekvenserne for børnene af at have et underligt navn. Sidste år for eksempel ville et par døbe deres datter ”Metallica” til ære for deres yndlingsband, hvilket de af åbenlyse grunde ikke fik lov til. Og jeg læste for nylig i avisen, at et par fra New Zealand ville kalde deres nyfødte søn ”4 real” (”fo(u)r real”, som oversat betyder ”virkelig”). Simpelthen fordi de, da de så det første ultralyd billede af mors mave, pludseligt blev klar over, at nu var deres søn virkelig. Heldigvis fik de heller ikke lov til at døbe sønnen med det navn, idet et navn indtil videre ikke kan begynde med et ciffer.
Tænk nu, hvis de i stedet havde tænkt ”det var da forfærdeligt, den ser da mikroskopisk ud”, eller ”jeg kan kun se et arm” eller ”nå, jeg får lige lyst til kylling og pommefritter”…

De førstefødte
Det som jeg altid har vidst af egen erfaring blev for nylig videnskabeligt bevist: de ældste søskende er generelt de mest intelligente [beklager, kære søskende, det er ikke min skyld; det siger videnskaben : )]. 64.000 brødrepar blev intelligenstestet til en undersøgelse foretaget i Norge. Forskerne har endnu ikke en sikker forklaring for dette fænomen, men de spekulerer på, om ikke denne tilsyneladende intellektuel overlegenhed skyldes, at de ældste søskende mange gange bliver en slags lærere i forhold til de yngre søskende.
Det minder mig om dengang, hvor jeg fik tysk i gymnasiet og omkring juletid lærte den meget berømte julesang ”O Tannenbaum”. Så snart jeg kom hjem, opfattede jeg det som min fornemste og mest naturlige pligt at lære mine yngre søskende den, selvom de ikke kunne tysk – en lille detalje, jeg overså fuldstændig. Hvis jeg husker det ret, øvede vi i timevis, og jeg forestiller mig, at de blev ret trætte af mig, de stakler. Bare fordi man er den mest intelligente, er man ikke nødvendigvis følsom overfor sine søskendes ønsker eller begrænsninger…
Jeg ved ikke, om de kan huske teksten dagen i dag; jeg har i hvert fald aldrig glemt den:

O Tannenbaum, o Tannenbaum,
wie treu sind deine Blätter!
Du grünst nicht nur zur Sommerzeit,
nein, auch im Winter, wenn es schneit.
O Tannenbaum, o Tannenbaum,
wie treu sind deine Blätter!

Tillykke med de 40!!!
I dag er det min mands fødselsdag. Jeg ville ikke give min smukke fyr mere end 30 år hverken af fysisk eller af sind og ånd, da han er den sjoveste og samtidig den mest nysgerrige person, jeg kender. Altid klar til leg, til at prøve nyt, og jeg har aldrig set som ham nogen, som i den grad ikke kan stå for at gå hen og tjekke, når han går forbi en tilsyneladende lukket dør eller port, som fanger hans opmærksomhed, bare for at sikre sig, om den virkelig er låst og utilgængelig.
Jeg har i ugevis forberedt en hemmelig middag, og dertil har jeg inviteret den nærmeste familie – han ved det ikke, men han har prøvet på at gætte. Så derfor: shhhhhhh…. I må ikke sige noget : )

STORT TILLYKKE!

(fotos: Sue Trevor @PBase.com, Milimy @flickr.com og Zpitzen @flickr.com)

Siesta for hjernen
Stadig apropos posten fra forleden dag – og hvis I stadig er I tvivl om, hvorvidt det er absolut nødvendigt at sove en middagslur, med eller uden en smart divan – må I lige høre, hvad anerkendte videnskabsfolk siger om emnet. Ifølge Camilla Kring, PhD i balancen mellem arbejdslivet og familielivet, er vores hjerne slet ikke indrettet til 7-8 timers uafbrudt, koncentreret arbejde, da den har brug for en times ”siesta” om dagen. Én time! En times pause uden krav, ringende telefoner eller indkomne mails for at fordre de ideelle betingelser for hjernens regeneration og forebygge stress. Man behøver ikke nødvendigvis at sove en time, man kan ligeså godt gå en tur, eller sludre over en kop kaffe, eller bare sidde og “stene” uden at lave noget – eller tænke på noget, ikke noget som helst.
Måske lyder det nemt, men jeg tror, at for mig ville det være en umådelig stor udfordring at lade hjernen stå på stand by, i hvilemode, uden straks at begynde at tænke på, hvad jeg skal lave til aftensmaden i morgen; nå ja, og jeg må huske at ringe til min veninde; og at lave den tandlægeaftale. Mon jeg stadig kan nå at få tøjet ind, inden det begynder at regne? Jeg skylder stadig vore venner brev. Osv. Osv. Osv.
(foto: Magical Princess Weasel @flickr.com)

De ting man mister
På visse områder er jeg en af de neurotiske typer, som aldrig lægger tingene fra sig et øjeblik på fremmede steder.
Fordel: jeg har aldrig mistet noget (undtagen en blog, men det var ikke fordi jeg lod af synet…).
Ulempe: en vis dosis nervøsitet, indtil jeg kommer hjem med alt fuldforvaret.
Alt imens andre virker afslappede omkring det og ikke synes at tage det så tungt, når de engang i mellem mister endnu et paraply, endnu en sportstaske, endnu en pose med det seneste indkøb, månedskortet osv. Det er den slags mennesker, som af folk som jeg bliver beskrevet som, at de stadig har hovedet, blot fordi det hænger sammen med kroppen. Men de virker rolige og glade, til min store forundring og misundelse.
Nogle genstande er almindelige at miste – og at finde af andre: pengepunge, jakker, mobiltelefoner, de ovennævnte paraplyer – og hvis man finder dem, er det rigtige at gøre at aflevere dem på hittegodskontoret eller politistationen; og så er der genstande, som kan virke meget mærkelige. Som forleden dag, da en mand kom ind på hittegodskontoret i Horsens med en papkasse, hvis indhold var temmelig bizart: en halv meters krokodille. Han påstod, at han fandt den på sin trailer.
Jeg håber aldrig, det overgår mig…(foto: nicky @flickr.com e spacedoutkat @flickr.com)

Ambitioner
Næsten alle forældre har ambitioner på deres børns vegne. De kan være mere eller mindre eksplicitte, mere eller mindre rigide, mere eller mindre tilpasset børnenes egne ønsker og drømme. Det er er ikke sjældent man hører: ”jeg kunne tænke mig, min søn blev læge”, ”jeg håber min datter bliver godt gift”, ”forhåbentlig bliver mit barn lykkeligt/får succes/ sundt og raskt/ en berømt violinist”, osv. Disse ambitioner er vigtige og nyttige, så længe de forbliver realistiske, og man forholder sig med den nødvendige respekt til de individer, der gælder overfor.
Sommetider bliver forældres ambitioner lidt mere specielle, som det er tilfældet for den højeste kvinde i Asien, fru Svetlana Singh på 2,25 meter, gift med Sanjay Singh på 2,01 meter og for nylig mor til en meget stor baby på 5,5 kilo og 63 centimeter. Ikke overraskende er begge forældre basketballspillere. Mere overraskende er måske, hvad de ønsker for deres søn: at han en dag bliver verdens højeste person… det må være lidt kompliceret… når han en dag får egen bolig, enten skaffer han sig døre som i girafhuset, eller så er han på den.
(foto: verdens højeste mand nogensinde, Robert Pershing Wadlow (1918-1940) fra Alton, Illinois, Amerika. Blev målt til 2.72 m)

Moderne tids Robin Hood
Generøsitet er en kvalitet som jeg beundrer og sætter meget pris på. Jeg er ikke ligefrem en frådser; men jeg bryder mig heller ikke om at vende enhver øre, når jeg giver gaver, og jeg har aldrig nogensinde vendt mig til det typisk danske med at låne og skylde alt fra cigaretter til håndører.
Men jeg har heller aldrig tænkt, at der var grænser for den, at man kunne tale for megen generøsitet. Indtil jeg fik øje på en mærkelig nyhed forleden: den omhandlende en tysk bankmand, som utvivlsomt var ekstremt generøs, og muligvis lod sig inspirere af historien om Robin Hood og en stor dosis kreativitet, og som lige er blevet dømt til to år og ti måneders fængsel for i årevis at have overført penge fra de rige kunders konti til de mindre velhavendes. I alt 15 millioner kroner.
Udover den gode samvittighed ved disse barmhjertige handlinger, havde han selv intet at vinde ved det. Han retfærdiggjorde sine handlinger med, at han syntes, de trængte mere til pengene end de rigtige ejere.
Han blev opdaget, da han efterhånden tabte overblikket over transaktionerne og så sig nødsaget til at krybbe til korset og gå til bekendelse om sine kriminelle handlinger.
Hmmm… hvis det i det mindste kunne forklare, hvorfor jeg aldrig kan få sparet op, så lad gå…
(billede af: Louis Rhead, 1912)

Uheld sker
Jeg har tidligere refereret, at der er en del folk, som taler I mobiltelefon på badeværelset. Hvilket ikke er helt uden konsekvenser…
Ifølge en undersøgelse fra Storbritannien forsvinder millioner af mobiltelefoner hvert år, og på toilettet alene ca. 885.000. Ligeså mange bliver glemt på pubs. Yderligere 116.000 ender, jeg ved ikke hvordan, i vaskemaskinen. Og 60.000 bliver brugt som erstatning for tyggeben af menneskets bedste ven.
Ikke så praktisk, men det må få forretningen hos mobilproducenterne til at rulle. For mig at se burde de, hvis de nu havde en rimelig og retfærdig salgspolitik dog advare forbrugerne om, at mobiltelefoner ikke er vandafvisende eller kæledyrssikrede…
(foto: jeremy.plemon @flickr.com)

Flere mobile kuriosa
Ja, mobiltelefoner giver nok at snakke om. Det er sjældent, der ikke er mindst en nyhed i avisen, som på den ene eller den anden måde involverer disse uundværlige redskaber; og ind i mellem er de ret så pudsige.
Som bruget af mobiltelefoner i safarisammenhæng: i Indien lærer nøden nøgne kvinder at spinde, som man siger. For nylig har man fanget seks leoparder, der kom for tæt på en landsby, og som blev sat tilbage i skoven (og ikke skadede, som visse andre uvidende idioter), ved hjælp af mobiltoner, der lød som geder, køer og haner, fra mobiltelefoner inde i særlige bure. Kreativt, ikke?
Historiens morale: der var ingen dyr, der kom til skade for at filme denne scene : ) (fotos: tim ellis @flickr.com)

To tigre færre
Hvis der er noget, som går mig på nerverne, er ondskabsfuldhed, især når den er klart unødvendig, dum og endda absurd. Jeg læste for nylig en nyhed, som chokerede mig af ovennævnte grund: Københavns Zoo har netop aflivet to sibiriske hantigerunger. Sunde. Dadelfrie. Flotte. Godt på vej til kønsmodenhed. Og, så vidt jeg ved, er der endda tale om en truet art på verdensplan. De begrundede det med pladsmangel på såvel deres som de øvrige europæiske zoologiske haver – ingen havde plads for to snart kønsmodne tigre.
For nylig har Københavns Zoologiske Have taget imod 3 nye tigerunger, hvis fremtid er ligeså usikker.
Et forslag: hvad der ikke mangler i denne verden er plads, mine herrer. Fremfor at aflive disse sjældne kattedyr, hvad med at etablere et program til at frigive dem i deres naturlige habitat, eksempelvis: i Siberien???
(foto: Itshears @flickr.com)

Sankt Hans Aften
Det er Sankt Hans Aften i aften, opkaldet sådan angiveligt for at fejre helgenen Johannes Døbers fødselsdag. Det er en aften fuld af traditioner i hele Europa men måske især speciel i Skandinavien grundet de lyse nætter, som skaber en særlig stemning, en fin blanding mellem lys og mørke.
Som sædvanlig er den, ligesom juleaftenen oprindelig en hedensk fest, der blev kristnet, og som i tidernes morgen fejrede sommersolhvervet. Man troede, at der var tale om en særlig mytisk dag, hvor såvel de gode som de onde kræfter i naturen var særdeles magiske og aktive. For at nyde godt af de første plukkede man urter med terapeutiske egenskaber. For at holde de sidste borte og beskytte imod dem, tændte man bål, et ritual, man har beholdt. På hvert bål brændes en dukke i form af en heks som symbol på, at de onde kræfter forsvinder langt pokker i vold.
Mens man i Portugal spiser grillede sardiner, drikker god vin, danser og marcherer gennem Lissabons gader (og i Porto slår hinanden i hovedet med en gummihammer for at ønske held og lykke), og hopper over bålet, der hvor de stadig er at finde, synger man og drikker man godt omkring bålet i Danmark. Bålet er dog som regel for stort til, at man kan hoppe over den og lave den slags udskejelser. Men jeg forestiller mig, at der er en lignende symbolik.
I aften skal vi ned og se bålet på Amagerstrand og ligesom hver år synge Midtsommervisen (helst på Shu-bi-duas melodi!), om at lade mørket vige livet og lyset sejre.

Napcafé
Har I hørt om netcafeer, altså de cafeer, hvor man får stillet computere til rådighed? Og hvad med Porwernaps (den internationale betegnelse for en halv times siesta)? Og hvad med at kombinere de to ting i en skøn forening?
Det er hvad amerikanerne og englænderne har gjort for nylig i storbyer som London og New York. For det nette sum af £10 (ou $14) kan man nu sove på en specialdesignet divan specielt skabt til formålet og derved indføre en pause i en stressfuld dag.
Denne divan af firmaet Metronaps, der eftersigende skulle være ekstremt komfortabel og af højteknologisk beskaffenhed, kan købes og bør være en fast bestanddel af inventaret af ethvert firma med respekt for sig selv og sine medarbejdere, idet de gavnlige effekter af powernapping for helbredet og produktiviteten er mere end videnskabeligt bevist efterhånden.
Jeg har hørt, at der allerede er en af disse hvilesenge i Københavns Lufthavn – hvis jeg havde vidst, ville jeg nok have sove en lur dér, mens jeg ventede på at boarde forleden dag… det må jeg prøve næste gang.
For de interesserede her er et par relevante links: http://geeksugar.com/236137 eller http://www.metronaps.com/mn/energypod

Øj slik, hvor du frister!…
Har I lagt mærke til, at der i et hvilket som helst supermarked er placeret rækker med slik i det område lige før kasserne? Et glimrende marketingtrick. Men for dem med børn en noget så grusomt irriterende disposition, da børnene bliver utålmodige, mens man venter i kø og skaber sig indtil de får deres vilje og får den pose slik, de har plaget om.
Men tilsyneladende er de voksne ikke meget bedre; ifølge en meningsmåling foretaget af Fødevareinstituttet, mener man at 68% af danskerne bliver fristet af slikken, mens de venter i kø for at betale, og kun 1 ud af 4 påstår, at han eller hun aldrig bliver fristet (med andre ord: 1 ud af 4 omgås let med sandheden…) Samvittigheden er svag, og 73% ender med at spise slik en gang om ugen, mens 7% spiser det dagligt.
Og som sædvanlig skubber politikerne og de handlende ansvaret mellem hinanden. Så der er kun det tilbage, at det enkelte individ fornægter, afskyer, holder sig fra, frivilligt afstår fra fristelserne…Held og lykke, he he!…
(Fnarf @flickr.com og Kat... @flickr.com)

”Golddiggers”
Der er dem, der gifter sig af kærlighed. Og så er der dem, der gifter sig af nødvendighed, af praktiske grunde, altså motiverne kan være forskellige; men jeg forestiller mig, at dem, der har dårligst ry er dem, som gifter sig for pengenes skyld. Dem er der også. Men ifølge en undersøgelse fra Lancashire universitet refereret i Sydney Morning Herald for nylig er dette ikke tilfældet i Storbritannien, hvor kvinderne synes at foretrække mindre attraktive og succesrige mænd, som antages for at være de mest trofaste.
De danske kvinder derimod synes ikke at have den ide. I en rundspørge blandt medlemmerne af netværket Us.beautifulpeople.net indrømmer mange, at de går efter den tykke tegnebog. 76% erklærer nemlig, at økonomisk succes er en væsentlig faktor, når de vælger partner, mens kun 39% af de svenske kvinder mener det samme. Eksperterne mener, at de danske kvinder er så veluddannede, at de ikke vil finde sig i at have mænd, der har mindre succes end dem selv, men jeg ved ikke, om der forklaring holder. De spanske og italienske kvinder ligger også i toppen hvad ”golddiggers” angår med 70% som erklærer sig enige i ovennævnte holdning.
Mændene kommer selvfølgelig fra en anden planet: 50% af de adspurgte danske mænd, dumme som de er, tilstår, at de foretrækker kærester med større bryster.
(fotos: Francois Delfosse @flickr.com e SaintAlia @flickr.com

Radar
Og for at bevise, jeg ikke har noget imod mobiltelefoner, må jeg fortælle jer om en genial nyhed. Vidste I, at mobiltelefoner fremover vil spille en endnu mere afgørende rolle for det sociale liv, nemlig for den mere systematiserede søgen efter mage? Ja da: takket være det nye system kaldet Datepilot foruden at lokalisere dine venner, der befinder sig i nærheden, når du eksempelvis er i byen og vil have selskab, kan denne mobile portal give lyd fra sig, a la en radar som finde et nål i en høstak, jeg ved ikke, når du er i nærheden af den ideelle partner, som svarer til de kriterier, du har valgt i systemet: ”bip bip ideel single om 100 meter!…”
Jeg har endnu ikke forstået, hvordan det virker, men det må da spare tid ; )
(foto: John23gr @flickr.com)

Åndede opfindelser
Tænk ikke nu, at jeg har som projekt at devaluere mobiltelefonerne – jeg finder dem endda meget nyttige, og der går sjældent en dag, hvor jeg ikke har min tændt. Det er bare det, at jeg sommetider synes, at deres brug men også deres funktioner kommer helt på overdrev. Som det er tilfældet med det nyeste produkt, som Motorola har fået patent på: em mobiltelefon som spreder velduft (jeg forestiller mig, at det er a la de duftblokke med lavendel eller fyrenåle, som man bruger på badeværelset). En varmekilde i mobilen varmer en gelé op, hvorved der spredes en parfumeret duft.
Jeg spørger bare: til hvad? Det kan kun være for at skjule dårlig ånde (og jeg har for nylig hørt, at dårlig ånde er bedre end ingen ånde, men jeg er ikke overbevist…) eller afhjælpe, når samtalen begynder at lugte…
(foto: MobileBurn @flickr.com)

At rejse i Hviderusland
Heldigvis er England et normalt sted med europæisk mentalitet (for resten gik rejsen rigtig godt og brylluppet ligeså). Jeg må indrømme, at det ikke tiltrækker mig spor eksempelvis at rejse i de tidligere sovjetiske lande – af alle mulige grunde: kulturer og mentaliteter som jeg forestiller mig ligger langt fra det, jeg kender; den høje kriminalitetsrate; og det ikke at fatte sproget (det til trods for, at jeg have de et års russisk undervisning efter gymnasiet, hvor den største udfordring var at lære alfabetet; der var ingen energi eller tid tilbage til at lære gloser…) og dermed ikke forstå, hvad der sker omkring én.
Ifølge Ritzau kan det at rejse i de lande, i hvert fald i Hviderusland, være en noget kompliceret affære også af andre grunde: udover pas og så videre (og så videre er pengene til bestikkelse, siger jeg), kræver myndighederne, at alle udenlandske besøgende tager kondomer med. Med den eneste undtagelse af dem, der kommer ind i landet med tog, af en eller anden grund.
Officielle kilder benægter selvfølgelig, at der skulle være et sådant krav… som forventet… : )
(foto: Freedom Toast @flickr.com)

Atter på rejse
I skal ikke tro, at jeg er en boheme, som rejser i tide og utide. Men denne weekend tager vi en smuttur til London – hvilket i sig selv kunne lyde ret bohemeagtigt og kodmopolit og var grunden til, at jeg advarede jer på forhånd : )
Det er ikke en af de rejser med henblik på en shoppetur ej heller for at lege turist. Det som endnu engang bringer os til fremmede lande på så kort tid er et bryllup. Endnu et af de bryllupper mellem to personer fra forskellige kulturer, i dette tilfælde min dansk svoger og en undersåt af Hendes Majestæt, Elizabeth II. Det finder sted i Chelsea, men da Mourinho formentlig er på ferie i Portugal, regner jeg ikke med at se en berømthed.
Jeg kan næsten ikke vente på den store dag, lørdag! Jeg glæder mig især til at se brudens kjole, som har været en stor hemmelighed, samt endelig møde hendes familie. Derudover ved jeg kun, at efter festen er det meningen, at vi slutter af på rigtig engelsk manér, på en pub.
(foto: HAKANU @flickr.com)

Stilhed er guld
Efter tiden, eller rettere, overflod af den samme, det nye luksus afgørende for komforten i en moderne livsstil og forlængelse af livet er stilheden.
Jeg er heldig over at leve et stille liv på et forholdsvis stille sted, hvor man hører få biler og mange fugle. Men i vores verden er vi ellers omgivet af støj: fra trafikken, maskiner og tilbehør, musik, folk der taler højlydt i mobiltelefon alle vegne. Og hvordan kan man løse problemet?
Det danske firma Maysound mener at have svaret: Ved at måle støjens frekvens er det muligt at programmere udsendelsen af de modsatte lydbølger i samme lokale og på den måde annullere den pågældende støj; eller overlappe de irriterende lyde med mere behagelige lyde.
Kan det virkelig være behageligt at opholde sig på dette lydmæssige vakuum? Jeg er glad for stilhed, men jeg tror, jeg ville blive skør, hvis der var absolut stilhed. Det er måske derfor, jeg ikke kan tie stille på biblioteket eller mens der er radioavisen…
(foto: Indi @flickr.com)

Der er ikke røg uden cigaret, men…
Genialt! Simpelthen genialt! Endnu en top flot dansk opfindelse: efter 7 års intensivt arbejde har en storpulsende opfinder endelig opfundet det, som i fremtiden vil garantere frisk luft på alle offentlige steder; mine damer og herrer:

den røgfri, lugtfri cigaret!

Antagelig er den kun skadelig for dem, der ryger den (eller hvad man nu skal kalde det, nu hvor der ikke er røgudvikling…), da den fortsat indeholder nikotin og andre kemikalier.
Tillykke til opfindergeniet for en kløgtig opfindelse!
(foto: S h i k o h @flickr.com)

Nøj, de ældre!...
Og efter det med den anden aldrende slyngel, fik jeg lyst til at fortælle jer om en 74-årig turists eventyr for nylig. Selvom han er gammel nok til at udvise noget fornuft, kastede herren sig på bølgerne i en luftmadras i Berck-sur-Mer. Imidlertid faldt han i søvn – og endda ret dybt, tilsyneladende – og da han vågnede, var han kommet mere end 10 kilometer væk fra kysten. Kystpolitiet var så nødt til at redde ham ind ved høj sø, takket være en henvendelse de fik fra en sejler, der tilfældigvis havde fået øje på ham.
For at opleve den slags pinlige episoder ville det have været bedre at forblive i land på en liggestol, ikke sandt?! Garanteret søvn og stabilitet… det siger jeg af egen, næsten daglig erfaring ; )
(foto: rob-gizzy @flickr.com)

Strandliv
Søndag blev det varmt. 26 grader. En fantastisk dag til at indlede strandsæsonen.
Har I lagt mærke til, at uanset hvilken strand, endda hvilket land, aktiviteterne er universelle? Udover at svømme og solbade, selvfølgelig, er der dukkerterne med hovedet først, at observere folks tatoveringer, at smide alger eller vand efter vennerne, at sejle med gummibåde eller lignende farverige varianter, sandskulpturer (og det at glemme baljerne, skovlene og riverne), at kaste med diskos, spille bold eller med to træketsjere og en gummibold.
Og at prøve på at undgå at få en bold eller forvildet diskos i knolden.
(fotos: Flying Fin @flickr.com og Kate___ @flickr.com)

Frækheden har ingen aldre (eller: den ældste trick i “bogen”)
Mænd med tvivlsomme intentioner har ingen alder, og er heller ikke begrænset til bestemte tidsaldre, kulturer eller lende. Dem, der har den slags tendenser og adfærd lader sig ikke indskrænke af tid og sted.
Som den 90-årige japaner Bunji Kobayashi, en kørestolsbruger fra Kyoto, der for nylig henvendte sig til en tilfældig 52-årige kvinde og tilbød hende en køretur i kørestolen, idet han fandt på en elendig historie om den afgørende nødvendighed af, at damen satte sig på hans skød for befordringsmidlets reparation.
I Japan har man mig bekendt ikke blondiner, men den pågældende dame faldt for tricket og endte med at blive befamlet af den ældre borger. Og denne måtte efter den kortvarige nydelse, han tiltuskede sig, opleve skammen at blive anholdt for forseelsen.
(illustração: Nakamura Tomijûrô I)

Chokolade Zero
(...)
Danskerne ved, hvordan man lever livet og er geniale!: En gruppe forskere og kokke samarbejder aktuelt om at udvikle en chokolade uden fedt eller kunstige tilsætningsstoffer.
Gennem deres viden om mad, fysik og kemi har de været i gang med at fremstille og bruge naturprodukter som chili og hørfrøolie, som sætter stofskiftet i vejret og efterlader dem, der spiser chokolade med en god mæthedsfornemmelse.
Det næste projekt for forskerteamet bliver at udvikle andre velsmagende madvarer uden fedt og konserveringsmidler.
Det er det, jeg altid har drømt om… : )
God lørdag!
(foto: terri tu @flickr.com)

“Det er giraf!”
(...) (...)
Se bare på denne bedårende girafunge, som blev født i Aalborg Zoo for tre uger siden.
Jeg kan li’ næsten alle pattedyrs unger, men jeg finder girafunger særdeles kære, måske fordi de allerede kommer med nattøj på.
Jeg fik lyst til at komme en tur i zoologisk have. Jeg håber, det bliver vejr til det de nærmeste dage.
God weekend!

Grøn te
(...) (...) (...)
Som om verden ikke var på hovedet allerede, læste jeg for nylig, at grøn te tilsyneladende ikke er det ekstraordinært sunde fænomen, som man talte om, og som fik den til at blive enormt populær de senere år: ifølge New Scientist grøn te, som indeholder mange polyfenoler, der muligvis mindsker risikoen for at få hjertesygdom og kræft, kan i for store mængder - dvs. flere end 10 små kopper (!) dagligt – kan være skadeligt for nyrer og lever.
Hmmm… hvad som helst, som indtages i alt for store doser kan være skadeligt for helbredet, det giver mening; men jeg har nu på fornemmelse, at for at være på den sikre side, må jeg fra nu af kun leve af luft…
(foto: Daniboy @flickr.com)

For mit helbreds skyld
(Snøft...)
Og apropos helbred: jeg læste for nylig en fantastisk nyhed – for mig og andre, der som mig, nyder en god kop kaffe: kaffen er åbenbart ikke så sundhedsskadelig alligevel. OK, den er ikke tilrådelig, hvis man har problemer med hjertet og blodtrykket. Men til gengæld er det for nylig blevet bevist af forskere ved Harvard og University of British Columbia, at det at drikke 4 eller flere kopper kaffe om dagen mindsker risikoen for at udvikle podagra – som jeg knapt nok ved, hvad er, men som giver mig en usandsynlig oplagt undskyldning for straks at få mig en kop kaffe : ) På gensyn!…
(foto: zone41 @flickr.com)

Se bare denne film
(Snøft... snøft... stadig intet om strandkurven...)
Vores tids politisk korrekte udvikling er for længst kommet til Hollywood også. Udover den sædvanlige legal advarsel, optegnelser over, hvilke aldre den eller den film er tilrådelig til, om den i øvrigt indeholder frastødende eller voldelige scener og/eller sprog, inden længe kommer vi til at kunne læse på bagsiden af DVD’er følgende advarsel: ”denne film indeholder scener, hvori der bliver røget cigaretter”. Dette takket være den amerikanske antirygnings lobby, som har haft det travlt med at prøve på at få censur på rygning på spillefilm.
Jeg forstår udmærket godt princippet: at undgå at masserne, måske især de yngste, kommer til at blive påvirket til at ryge. Men nu at vi er i gang, er der mon nogen, som påtænker at censurere påvirkningen fra andre mindre gode vaner som at spise slik og junk food, farlig kørsel eller en livsstil med minimal motion? Man må jo være konsekvent, ikke sandt?
…Skulle det vise sig at blive sådan, bliver det at leje en DVD næsten som en læseprøve…
(foto: Harvey Keitel i “Smoke“, en film muligvis truet af udryddelse?...)

Nu er det nok!
(stadig intet fra strandkurven... er jeg mon
blevet ramt af cyberspace piratvirksomhed?...)
Jeg ved ikke, hvad der foregår, men det er anden gang indenfor få uger, hvor jeg er blevet opmærksom på en kinesisk politik, som virker rimelig. Denne gang handler den om de unges vaner indenfor computerspil, som for mange bliver en ustyrlig uvane, som isolerer dem fra resten af familien og forhindrer dem i at koncentrere sig om studierne.
Nå, for at forebygge disse tiltagende problemer har den kinesiske regering introduceret en grænse for de computerspil, som kan spilles online på nettet. Mindreårige som spiller mere end tre sammenhængende timer ser deres antal points i disse spil begrænset. Og hvis de spiller mere end fem timer, får de slet ikke nogen points og en advarsel med ”unhealthy game time” (usund spilletid) kommer frem på skærmen.
Og det er blevet forbudt at åbne flere netcafeer i 2007.
Et udmærket initiativ. Men, selvfølgelig, fordi det er Kina, er man allerede kommet på overdrev, idet der også er kontrol med spillenes indhold; såfremt disse indeholder noget, som ikke stemmer overens med den officielle version af historien, forbydes de ved lov.

Errare humanum est
(Stadig uden spor efter den fortabte strandkurvs tilstedeværelse)
Mens vi havde det sjovt med min kommende svigerindes polterabend i aftes, udspillede en bizar og ufattelig scene sig andetsteds i København.
Det danske landshold spillede nemlig hjemme mod Sverige i en kvalifikationskamp til Euro 2008. Den stod 3-3, et i sig selv bemærkelsesværdigt resultat, da en dansk spiller, som åbenbart følte sig krænket af en svensker, slog ham hårdt på bedste Zidane VM 2006-stil. Dommeren viste ham retmæssigt et rødt kort og dømte straffespark. Men lidet tilfreds med afgørelsen var der en dansk tilhænger (som siges at være bosat i Sverige – mon han var dobbelagent?…) gik på uforklarlig vis ind på banen og angreb dommeren. Denne standsede kampen og , efter seriøse (?) overvejelser, annullerede de 3 danske mål, og kampen sluttede 3-0 til Sverige. Selvfølgelig har UEFA det afgørende ord, og resultatet står stadig uforløst.
Interviewet (og nok fordi han ikke lige kunne finde et hul at gemme sig i) forsvarede den voldelige tilhænger, der skabte ubehag for 42.000 tilskuere i Parken (plus de 5 millioner derhjemme), sig med at han havde drukket 18 øl forinden.
Det er menneskeligt at fejle – men der er grænser!… (fotos: Liselotte Sabroe og Keld Navntoft, Scanpix)

Polterabend
(Stadig uden det mindste tegn på den tabte strandkurv...)
Helt i tråd med den romantiske bølge fra forrige weekend, har jeg været i gang med at planlægge min kommende svigerindes polterabend. Jeg aftalte med hendes veninde, at vi i aften alle tager ud at spise på en smart, stilig restaurant. Hun kender endnu ikke til venindens engagement og tror, at det kun bliver til en stille middag et eller andet sted i byen bare os to.
Afhængigt af stemningen kunne vi tage ud og danse eller få en øl eller to efter middagen for at skåle til dette nye afsnit i hendes liv, overgangen fra ugift til gift kvinde.
Som det jo er med sådan noget var hemmelighedskræmmeriet og det at bevare overraskelsesmomentet det absolut sværeste og krævede umenneskelig anstrengelse. Men i dag var jeg nødt til at få luft her, idet jeg ved, at hun kun sjældent læser i denne blog. Ellers ville jeg eksplodere!… : )
(fotos: bzavier @flickr.com e JiveBunny @flickr.com)

Sidste skrig indenfor massager
Da min forsvundne blog endnu ikke har givet livstegn, må jeg hellere se at begynde at tænke på andre ting for ikke at gå rundt og lide...
... såsom på massager!
Det er ikke længe siden, jeg opdagede chokolademassager – og jeg havde endnu ikke opdaget honningmassager og er blevet klar over, at begge dele allerede er yt. At den nyeste trend indenfor massager faktisk er rødvinsmassager, som antages for at være fantastiske til at fremme trætte musklers afslapning og give ny energi , da rødvin er rig på antioxidanter, vitaminer og mineraler, der styrker kroppen.
Den pågældende skønhedsbehandling indledes med en kropspeeling med en ekstrakt lavet af drueskaller, derefter en massage med rødvinsessens og afslutningsvis en lun ansigtsmaske med rødvin. Og intet som et glas god rødvin til at fuldende denne luksusbehandling.
Og hvorfor standse dér, når der er så mange helsebringende – og velsmagende – ingredienser i køkkenet? Diverse krydderurter, honning, yoghurt, jordbær, kirsebær, jomfru olivenolie og så videre og så videre.
God weekend!

Lost and found
Jeg mistede min blog! Det er sandt: da jeg vågnede i morges og skulle til at ”poste” dagens tekst, fandt jeg ikke min pokkers blog, som jeg var så enormt glad for (http://strandkurv.blogspot.com). Jeg søgte og jeg søgte, prøvede alt jeg kunne, svedte en del men fandt intet… åbenbart er den forsvundet helt og aldeles fra blogosfæren, til min store frustration : (
Jeg forstår ikke, hvordan man kan miste noget så stort bare sådan. Jeg vil blive ved med at kigge efter den. Men i mellem tiden camperer jeg med strandkurven lige her. Ønsk mig held og lykke med søgningen. Hvis I har gode råd om, hvordan man finder en tabt blog, er I hjertelig velkomne til at dele dem her. Pleaaaaaaase!