Sankt Hans Aften
Det er Sankt Hans Aften i aften, opkaldet sådan angiveligt for at fejre helgenen Johannes Døbers fødselsdag. Det er en aften fuld af traditioner i hele Europa men måske især speciel i Skandinavien grundet de lyse nætter, som skaber en særlig stemning, en fin blanding mellem lys og mørke.
Som sædvanlig er den, ligesom juleaftenen oprindelig en hedensk fest, der blev kristnet, og som i tidernes morgen fejrede sommersolhvervet. Man troede, at der var tale om en særlig mytisk dag, hvor såvel de gode som de onde kræfter i naturen var særdeles magiske og aktive. For at nyde godt af de første plukkede man urter med terapeutiske egenskaber. For at holde de sidste borte og beskytte imod dem, tændte man bål, et ritual, man har beholdt. På hvert bål brændes en dukke i form af en heks som symbol på, at de onde kræfter forsvinder langt pokker i vold.
Mens man i Portugal spiser grillede sardiner, drikker god vin, danser og marcherer gennem Lissabons gader (og i Porto slår hinanden i hovedet med en gummihammer for at ønske held og lykke), og hopper over bålet, der hvor de stadig er at finde, synger man og drikker man godt omkring bålet i Danmark. Bålet er dog som regel for stort til, at man kan hoppe over den og lave den slags udskejelser. Men jeg forestiller mig, at der er en lignende symbolik.
I aften skal vi ned og se bålet på Amagerstrand og ligesom hver år synge Midtsommervisen (helst på Shu-bi-duas melodi!), om at lade mørket vige livet og lyset sejre.